Baggrundshistorie
Der var gået et par måneder, siden Ai var blevet udskrevet fra hospitalet. Erklæret ”uden for fare”. Hun flakkede rundt i Japans slumkvarterer, uden at ane, hvad hun skulle gøre. Hun stjal mad, og sov i papkasser i gyderne. Var tit forslået, da hun kom i slagsmål med andre.
En dag blev Ai lidt for lækkersulten, og forsøgte at stjæle en bøf. Uheldigvis blev hun opdaget, og straks ført på politistationen, hvor hun blev afhørt.
”Navn?”
”Ai… Yoru.”
”Hvor bor du?”
”Ingen steder.”
”Hvor er din familie?”
”Døde.”
”Det mener du vel ikke?”
”Jo.”
”Hvornår døde de?”
”Nogle måneder siden.”
”Hvordan døde de?”
”… Brand.”
”Har du ikke nogen at bo hos?”
”Nej.”
Manden, der afhørte hende, blev meget overrasket over den lille piges svar, og hendes sproglige udvikling, der var langt over normalen. Så han begyndte en mindre efterforskning, for at se, hvorvidt hun talte sandt eller ej. Han blev meget overrasket, da han fandt ud af, at hun havde talt sandt. En brand havde juleaften – 2 måneder og 28 dage siden – forårsaget en families død. Men artiklen havde ikke nævnt noget om de overlevende. Ai fortalte aldrig, hvad der skete før ilden. Den rare politimand undersøgte derefter hendes familie, og fandt frem til Ais tante Del i England. Uden at ringe til hende først, tog politimanden et par dage fri, og bestilte to flybilletter til England.
”Hvorfor er du så sød mod mig?” spurgte Ai, da de sad i flyet.
Hun havde fået en vinduesplads, en malebog med farver og en slikpose.
”Jeg ville ikke kunne bære at vide, at min niece kunne falde i forkerte hænder,” svarede han.
”Du er et rart menneske. Hvad hedder du?”
”Marc.”
Efter en lang flyvetur, overnattede Ai og Marc på et lille hotel i udkanten af Sheffield, hvor tante Del boede. Dagen efter hjalp han hende med at blive vasket godt og grundigt over det hele, redte hendes hår godt igennem og satte det pænt op. De tog efterfølgende ud for at købe et nyt sæt tøj til hende, så hun ikke skulle gå rundt i den lasede julekjole. Hun fik en pæn T-shirt med Minnie Mouse på, samt en nederdel. Hun takkede mange gange. Hun fik også en taske med Minnie på, som hun kunne have sine ejendele i; Malebogen, farverne og resten af slikket i slikposen.
Kort efter stod de ude foran døren til tante Dels hus. Marc ringede på og ventede tålmodigt sammen med Ai, der var spændt og glad.
Døren gik op og tante Del kom ud. Hun så meget overrasket ud, og genkendte ikke Ai til at starte med.
”Tante Del?” spurgte Ai lidt usikkert.
”Ai!?” Udbrød Del, og slyngede armene om den spinkle pige.
Marc smilede og Del bød ham indenfor.
Marc fortalte om nyheden. Del blev knust over at høre, at Laisa, Joshua, Jessica, Mallory, og alle de andre, var omkommet i branden.
”Vi er kommet hertil, fordi du er det eneste familie, Ai lader til at have tilbage. Kan du tage dig af hende?”
Del nikkede, og ikke lang tid efter, boede Ai fast hos Del, og Marc tog tilbage til Japan – Ai så ham ikke igen.
De første uger forløb meget roligt, men Ai sov dårligt om natten. Hun havde mareridt, når hun endelig sov, og var evigheder om at falde i søvn. Hun var tit meget fjern, og hun var et meget underligt barn. Hun tegnede mange tegninger med mærkelige symboler, og farverne rød og sort gik meget igen. Del blev meget bekymret for Ais tilstand, og havde meget svært ved at tage sig af hende, da hun stadigvæk var voldsomt knust over at vide, at resten af familien var død. Ai havde også store problemer med sit temperament, og fungerede ikke i en børnehave, da hun enten blev meget hidsig og aggressiv, eller trak sig så langt ind i sig selv, at hun slet ikke var til at komme i kontakt med. Og så talte hun sjældent.
Til sidst blev det for meget for Del. Ai var et problembarn, og selv om alle i Ais familie elskede den lille nye, så vidste de alle, at hun kun havde skabt problemer for familien – især økonomisk. Og også nu skabte hun problemer. Det blev jul, og Ai blev mere usædvanlig end ellers. Hun lukkede døren, nægtede at komme ud, ville ikke spise andet end grød, og var meget ustabil emotionelt. Og Del havde en følelse af, at Ais humør påvirkede nogle ting. Var Ai ked af det, kunne Del for eksempel ikke få blomsterne til at gro, og var Ai rasende kogte vandet altid over, når Del lavede mad. Det var usædvanligt. Så uden at lade Ai vide noget om det, aftalte Del, at Ai skulle overflyttes til et børnehjem.